2023-01-08 11:00:01

Thelander og familien søgte hjem til Danmark grundet sygdom

Rasmus Thelander fortæller til bold.dk, at han sammen med sin familie valgte at vende snuden mod Danmark, da hans kone havde behov for at være tæt på det danske sundhedsvæsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
bold.dk i Aalborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AUG

0 - 2

FER

Efter et halvt år i Ungarn er Rasmus Thelander tilbage i AaB.

Opholdet i Ferencvaros sluttede i midten af november, hvor forsvarsspilleren vendte hjem til AaB på en kontrakt, der holder ham i den nordjyske klub frem til sommeren 2026.

Over for bold.dk åbner Rasmus Thelander op om årsagen til det tidlige exit i Ungarn, hvor han ellers havde fået det udlandseventyr, han så længe havde drømt om.

- Først og fremmest havde vi nogle udfordringer i familien, da vi var dernede. Så det var af familiemæssige årsager, at vi ønskede at komme hjem til Danmark, siger Thelander og uddyber.

- Min kone døjede med noget sygdom, og det gjorde, at vi søgte mod det danske sundhedsvæsen. Det var det, der var årsagen fastslår AaB-stopperen.

31-årige Thelander forklarer, at de familiære udfordringer gjorde, at han for første gang i karrieren måtte se ud over sine egne ønsker.

- Ved alle mine andre beslutninger i karrieren har det været med mig selv for øje, men her var det familien, der vægtede, fordi vi røg ind i den situation, som vi gjorde.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Thelander og familien søgte hjem til Danmark grundet sygdom
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Hvordan var det for dig?

- Familien kommer altid først, så det er, som det skal være. Det er der ingen tvivl om, fastslår forsvarsklippen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandet fodboldoplevelse
I Ferencvaros blev det i alt til syv kampe for Rasmus Thelander, der sætter ord på den fodboldmæssige oplevelse i den ungarske hovedstadsklub.

- Jeg fik en god start dernede, men som jeg har oplevet før i karrieren, røg jeg ind i en skade, som gjorde, at jeg blev sat helt tilbage, siger han.

Afslutningsvis forklarer den hjemvendte stopper, hvorfor valget faldt på at tage tilbage til lige netop AaB.

- Det var let at sige ja til AaB, da de meldte sig på banen. For det første, fordi det var vigtigt for os at komme hjem, og for det andet, fordi vi kender byen og klubben så godt, som vi gør, afslutter Rasmus Thelander.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AUG

0 - 2

FER

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0