Tidligere på ugen skrev Bold, at FC Midtjylland kan risikere at stå i en situation, hvor de skal håbe på, at rivalerne fra FC København vinder The Double
Hvis midtjyderne taber topkampen på søndag, kan succes til FC København i pokalen og Superligaen føre til flere millioner for FC Midtjylland
Midtjyderne vil i det tilfælde skulle spille kvalifikation til Europa League frem for Conference League, hvis man selvfølgelig selv ender på andenpladsen herhjemme.
FC København skal dog først lige i en finale, hvor Viborg torsdag aften venter i returopgøret i semifinalen.
Og selvom FCM-cheftræner Thomas Thomasberg ikke er meget for at sige det, har han et klart håb for kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvad håber jeg på? Nu svarer jeg jo allermest for mig selv, men jeg håber på, at FCK vinder.
Hvordan kan det være?
- Vi skal selvfølgelig blive mester, men hvis vi ikke bliver mester, giver det endnu bedre forudsætninger, hvis vi bliver nummer to, for at få en bedre plads i Europa.
- Så det er ikke super tit, jeg holder med FCK. Men det gør jeg i den kamp.
Det gjorde Thomasberg da også inden, at Bold skrev om det groteske scenarie.
- Det her scenarie har vi jo godt vidst, men der er ingen tvivl om, at vi helst ikke skal have hjælp.
- Vi vil gerne selv i den allerbedste turnering, og det gør vi selvfølgelig ved at blive mestre, siger Thomas Thomasberg.
Fordel mod FCK?
Optakten til topbraget i Parken er vidt forskellig for de to mandskaber.
FC København skal kun tre dage inden spille en afgørende pokalkamp.
FC Midtjylland kan derimod bruge tiden på at træne og finpudse de sidste detaljer, inden at det går løs på søndag.
Giver det jer en fordel?
- Nej, det synes jeg ikke. Jeg har lige i den her uge også kigget på, hvor meget betydning de kampe, vi også spillede i efteråret, har haft.
- Vi kan sige nu, at vi er vel begge hold snart 50 kampe inde. De ender med at få måske et par stykker mere, og vi havde et par stykker mere i gruppespillet, men vi har bevist, at vi ligger der, hvor vi skal kæmpe den direkte guldduel nu.
- Om der så er en kamp mere eller ej, tror jeg rent faktisk ikke har betydning. Jeg er egentlig allermest træt af, at vi selv ikke skal spille pokalsemifinale, siger Thomas Thomasberg.
Se hele interviewet med FC Midtjyllands cheftræner i videoen øverst i artiklen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
FC København
3F Superliga




































