En tidligere Superliga-spiller, der stadig er aktiv i professionel fodbold, har nu tilstået at have delt en video med seksuelt indhold, der involverer personer under 18 år.
Det kan Bold fortælle efter at have fået aktindsigt i retsmødebegæringen. Bold har tidligere beskrevet, hvordan fodboldstjernen var sigtet i sagen.
Spilleren er sigtet efter paragraf 235, der omhandler udbredelse af seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign. af personer under 18 år.
Ifølge retsmødebegæringen har sigtede en eftermiddag delt en video via Snapchat. Videoen havde en varighed på 27 sekunder og blev delt i en chattråd.
Indholdet af videoen tilhører kategori 2-materiale, som omhandler blandt andet fotografier, filmsekvenser og andre visuelle gengivelser af børn, der fremstår som under 18 år, hvor der er to eller flere aktører på billedet, og hvor der er seksuel aktivitet, herunder samleje og anden kønslig omgang end samleje.
Af aktindsigten, som Bold er i besiddelse af, fremgår det, at sagen vil blive ført som en tilståelsessag.
Spilleren er sigtet efter paragraf 235, som lyder:
- Den, som udbreder seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign. af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter.
Bold er bekendt med spillerens identitet, men kan ikke bringe navnet, da der er nedlagt navneforbud.
Derudover gør Bold opmærksom på, at det er strafbart at dele navnet i for eksempel kommentarspor på sociale medier.
Bold har været i kontakt med sigtedes advokat, der ikke har nogen kommentarer.
Det er endnu uvist, hvornår der falder dom.
Bevis det i Super Manager!
Superligaen starter igen den 18. juli – og det bliver endnu federe, når du har dit eget managerhold med i kampen.
I Super Manager – Efterår 2025 vælger du dine 11 favoritspillere, skifter ud mellem runderne og dyster mod vennerne i miniligaer.
Pludselig betyder mandagskampen alt – og håneretten er kun ét clean sheet væk.
Sæt hold nu og gør Superligaen endnu sjovere.
Med Bold+ får du adgang til skarpe managertips til hver runde!

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

3F Superliga
































Denne artikel kan ikke kommenteres