Den unge forsvarer Johan Meyer er netop skiftet til 3F Superliga-klubben Lyngby.
Han kommer til klubben fra FC Nordsjælland, hvor han har fået sin fodboldopvækst.
Ifølge bold.dk's oplysninger havde Meyer dog konkret interesse fra to Serie A-klubber og én Serie B-klub, som gerne ville hente ham. Stopperen er dog skiftet til Lyngby, da det er bedst for hans udvikling og havde en mere klar plan for fremtiden.
Han har skrevet en kontrakt frem til sommer.
- I Lyngby har de et koncept, hvor de giver unge spillere chancen. Derfor synes jeg, at Lyngby er det helt rigtige skifte, siger Johan Meyer til bold.dk og tilføjer, at han ikke har nogen kommentarer til bold.dk’s oplysninger angående den italienske interesse.
Meyer drømmer at skifte udlandet i fremtiden, men lige nu er der fokus på at blive en etableret spiller i Lyngby.
- Jeg har en stor drøm om udlandet, men lige nu er det bedst med Lyngby for min udvikling. De andre klubber, der viste interesse, gav ikke mening at tage til i forhold til deres plan på lange bane.
- Mit fokus er lige nu på at slå igennem i Lyngby og blive en profil. Jeg håber og tror, at hvis jeg fortsætter med at udvikle mig og arbejde hårdt, så skal der nok komme et skifte til udlandet senere.
Den nye Lyngby-spiller fortæller, at han valgte at forlade FC Nordsjælland, da klubben ville satse på andre spillere grundet et glippet skifte til Italien i sommer. Det har stopperen fuld forståelse for.
- Der var interesse fra Italien, og jeg havde faktisk et skifte på plads til Italien i sommer, men det faldt sammen på sidstedagen. Jeg havde faktisk pakket og var på vej til at rejse derned for at skrive under. Jeg har dog været super-taknemmelig for min tid i FC Nordsjælland, hvor jeg har lært rigtig meget.
Satte Lyngby-spillere til vægs
Meyer har allerede fået vist sig godt frem for Lyngby inden for de første par uger af opstarten.
3F Superliga-klubben har nemlig haft en to kilometer-løbetest, og her vandt Meyer med en flot tid på seks minutter og 40 sekunder.
- Det er super-dejligt, og det er også det signal, som jeg gerne vil sende, at jeg kommer til klubben for at give mig 100 procent. Det er super-fedt, at jeg har vist, at jeg er klar til at klø på, siger Johan Meyer til bold.dk.
I løbet af FC Nordsjælland-tiden nåede Meyer at få 31 kampe for U19 Ligaen og to Future Cup-opgør.
Meyer har spillet to U18-landskampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Lyngby Boldklub
FC Nordsjælland
3F Superliga
































