2025-06-23 14:22:25

Tidligere Superliga-stjerne sigtet for deling af seksuelt indhold

En tidligere Superliga-stjerne er sigtet for at have delt en video med seksuelt indhold af personer under 18 år. Han nægter sig skyldig.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

En professionel fodboldspiller, der har spillet i Superligaen og stadig er aktiv, er sigtet i en sag om udbredelse af seksuelt materiale.

Han er sigtet efter paragraf 235, der omhandler udbredelse af seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign. af personer under 18 år.

Ifølge sigtelsen har den tidligere Superliga-spiller en sen eftermiddag delt en video på Snapchat, der tilhører kategori 2.

Kategori 2 omhandler blandt andet fotografier, filmsekvenser og andre visuelle gengivelser af børn, der fremstår som under 18 år, hvor der er to eller flere aktører på billedet, og hvor der er seksuel aktivitet, herunder samleje og anden kønslig omgang end samleje.

Fodboldstjernen nægter sig skyldig. 

Ifølge Bolds oplysninger er efterforskningen af sagen på et tidligt stadie, og det er derfor uvist, om der bliver rejst tiltale.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Tidligere Superliga-stjerne sigtet for deling af seksuelt indhold
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Paragraf 235

Bold er bekendt med identiteten på den sigtede, men da der er nedlagt navneforbud i sagen, skriver Bold det ikke. 

Derudover gør Bold opmærksom på, at det er strafbart at dele navnet i for eksempel kommentarspor på sociale medier. 

Bold har været i kontakt med sigtedes advokat, der ikke har yderligere kommentarer, udover at hans klient nægter sig skyldig.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Annonce

Denne artikel kan ikke kommenteres

Annonce