Selv om Stig Tøfting er tiltalt for vold, fortsætter han hos Viaplay som fodboldekspert.
Det slår sportschef hos Viaplay, Benjamin Munk Lund, fast i en kommentar til Bold.
- Stig er selvfølgelig på skærmen for os til de planlagte opgaver i den kommende tid, siger Benjamin Munk Lund og henviser til, at Stig Tøfting vil være at finde i Parken til FC Københavns hjemmekamp mod AGF og mandag aften i Silkeborg, når guldkandidaterne fra FC Midtjylland kommer forbi.
- Jeg har ikke yderligere kommentarer, end hvad jeg tidligere har sagt i denne sag. Nu må retten gå sin gang, uddyber Benjamin Munk Lund.
I august sagde Benjamin Munk Lund blandt andet:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Stig Tøfting har en lang historie, som blandt andet gør, at han er i søgelyset, når han går i byen, og det gør Stig Tøfting af og til.
- Jeg har nu haft lejlighed til at undersøge sagen, som beskrives i Vejle Amts Folkeblad, og på baggrund af de samtaler, jeg har haft med flere, der var til stede, så ser jeg ikke noget problem i, at Stig Tøfting kan fortsætte sine opgaver for os hos Viaplay, lød det dengang fra Benjamin Munk Lund.
Stig Tøfting er, ifølge anklageskriftet tiltalt for at have slået en mand i hovedet ved Vejle Musikteater i forbindelse med en Thomas Helmig-koncert 11. august sidste år.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.
Tingene udviklede sig ikke, som Stig Tøfting havde forventet efterfølgende.
For her sagde Tøfting, at han erkendte, han skubbede ham. Men han understregede samtidig, at modparten ikke havde noget ønske om at lave en sag ud af det.
Det har nu vist sig, at der bliver en sag ud af optrinnet i Vejle Musikteater.
Stig Tøfting skal møde i retten i Kolding på torsdag.
Bold arbejder på at få en kommentar fra Stig Tøfting.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
3F Superliga


































