AGF har i efteråret haft stor glæde af Thomas Kristensen, hvor den 21-årige centerback har været fast mand for De Hvii'e.
Søndag eftermiddag har klubben publiceret en såkaldt Q&A på deres YouTube-kanal, hvor den U21-landsholdsspilleren bliver spurgt om løst og fast.
I Q&A'en forklarer TK blandt andet, at han foretrækker en pasningsorienteret spillestil og er livslang AGF-fan.
Ligeledes løfter den knap to meter høje centerback sløret for, hvilken retning han gerne ser karrieren tage i fremtiden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Min største drøm i karrieren er at indfri mit mål om at komme til at spille i den engelske Premier League. Her er min drømmelokation Manchester City, forklarer den talentfulde stopper.
Thomas Kristensens drømme om et ophold i Manchester City lægger formentlig et stykke ude i fremtiden for danskeren, som for et år siden skrev ny kontrakt med klubben.
Den aftale holder ham på Ceres Park indtil 1. januar 2027.