

Randers er blot ét point fra stregen efter runde 29 i Superligaen.
Det er blevet en realitet, da Silkeborg IF vandt 2-0 mod gæsterne.
To lynscoringer fra bænken sørgede for sejren til Kent Nielsen og hans mandskab.
Stüker stjæler showet
Allerede efter syv minutter måtte Andreas Poulsen forlade banen med skade, og ind kom Simon Stücker, som kun har noteret 80 minutters spilletid i denne sæson.
Der var dog ikke rust at spore hos det unge talent, der leverede et glimrende indhop.
Med blot sin første berøring gjorde han det til 1-0 for værterne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Oliver Ross spillede en nedfaldsbold videre til Stücker, som sendte bolden ind fra kanten af feltet.
Silkeborgenserne var ikke færdige med at true Randers' felt, og både Tonni Adamsen og Callum McCowatt var i hopla i kampens indledning.
Efter 15 minutter var det endda tæt på at blive 2-0 for Kent Nielsens mandskab, da Adamsen tvang Paul Izzo til at lave en redning.
Randers spillede sig mere ind i kampen i 25. minut, da Mathias Greve var tæt på at bringe balance i regnskabet.
Han havde endnu en mulighed i 32. minut, hvor han afsluttede lige forbi målet.
Endnu et godt indhop
Gæsterne havde også kontrollen over opgøret i starten af anden halvleg, hvor Nicolai Larsen leverede en af årets store redninger.
Lucas Lissens smed et indlæg ind, hvor Warren Caddy steg højst til vejrs og headede bolden mod kassen.
35-årige Larsen kastede sig i fuld længde og fik afværget hovedstødet med fingerspidserne lige ved målstregen.
Målmandskollegaen Paul Izzo sørgede for, at nederlaget ikke blev større for kronjyderne.
Han diskede op med flere redninger, hvor særligt McCowatts afslutning i det 79. minut var en flot aktion.
Silkeborg havde mere held, da endnu en spiller fra bænken kom på måltavlen.
Julius Lorents kom ind i 85. minut, og kun fire minutter senere dukkede han op og gjorde det til 2-0.
Det var hans første Superliga-scoring for Silkeborg.
Det er sjette kamp i træk, hvor Randers ikke får tre point. De har kun vundet én kamp i nedrykningsspillet, hvilket vidner om en massiv formkrise hos Rasmus Bertelsens mandskab.
De skal i aktion næste gang mod Vejle, som allerede har sikret sig den ene billet til Betinia Ligaen i næste sæson.
Silkeborg ligger på niendepladsen efter fire kampe uden nederlag og har skabt et lille hul til stregen.
De har tre point ned til Fredericia på 11. pladsen.
SIF møder OB i næste runde.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Silkeborg IF
Randers FC
3F Superliga


































