Torsdag sikrede Lyngby sig en aftale med Munashe Garananga på en étårig lejeaftale i FC København.
Men det var lidt af et transferdrama, der udviklede sig til sidst, inden parterne underskrev lejekontrakten.
Efter hvad Bold erfarer, forsøgte OB’s sportsdirektør Troels Bech at kapre Munashe Garananga for næsen af Lyngby.
Fynboerne er nemlig også på stopperjagt. Henvendelsen til FC København gav dog ikke udbytte for fynboernes sportschef.
For hovedpersonen havde allerede truffet sin beslutning.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er bekendt med, at andre superliga-klubber viste interesse for mig. Men jeg valgte at skifte til Lyngby, fordi det er en ambitiøs klub med mange unge, talentfulde spillere.
- Det er en klub, jeg føler, jeg kan hjælpe. Men det er også en klub, som jeg har fået et rigtig godt indtryk af.
- Jeg er sikker på, at klubben også kan hjælpe mig i min karriere, siger Munashe Garananga, der var ærgerlig over, at Lyngby måtte nøjes med ét point.
- Jeg er glad for holdets præstation. Alle arbejdede hårdt. Jeg tror, vi har et hold, der kan overleve i Superligaen, siger lejesvenden fra FC København.
Nicas Kjeldsen, sportschef i Lyngby, bekræfter, at han blev nervøs frem mod i torsdags, inden aftalen faldt på plads med Munashe Garananga.

- Han er en rigtig god spiller, så selvfølgelig har andre klubber vist interesse for ham.
- I den forbindelse kan jeg godt sige, at jeg i et par timer, før aftalen var på plads, fik lidt sved på panden, siger Nicas Kjeldsen og glæder sig over, hvad han så fra Munashe Garananga i den første kamp.
- Det, han leverede i den første kamp, er præcis, hvad vi havde brug for. Han bliver helt sikkert en stor gevinst for os i denne sæson, tilføjer sportschefen.
Munashe Garananga kom til FC København i sommeren 2024 for en pris i omegnen af 30 mio. kr. Han var i sidste sæson udlejet til Hibernian i Skotland.
Han er på en aftale, der står til udløb i FC København i sommeren 2028.

Brøndby nede på jorden igen
Hattrick | Afsnit 15Der var som altid fuld smæk på i Superliga-weekenden, og vi runder de store historier - blandt andet AGF's fortsatte problemer, og at Brøndby er kommet ned på jorden igen.
Læs mere
FC Midtjylland
Lyngby Boldklub
3F Superliga




























