Bold+ -Transfervinduets vindere: Våbenkapløb, AGF-gok og Brøndbys discountbutik
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
2025-09-09 08:00:00
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Transfervinduets vindere: Våbenkapløb, AGF-gok og Brøndbys discountbutik

Hvad lærte vi af transfervinduet? En helt masse i både FCK, FCM og Brøndby, men også i midten og bunden af rækken var der nye perspektiver at finde i det netop overståede vindue.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

Transfervinduet bød på nye store skridt for Superliga-klubberne, der samlet solgte spillere for historisk mange penge, men som også rykkede på grænsen for, hvad danske topklubber kan købe spillere for.

Sommervinduet viste nemlig, at FC København og FC Midtjyllands våbenkapløb kun ser ud til at fortsætte. Og mens det er meget lidt overraskende, så man også, hvordan Brøndby stadig kæmper med noget, som de har forsøgt at råde bod på i mange år nu.

 

FCK har sat ny standard på 30 mio. 

Bedste køb: Dominik Kotarski, 37,5 mio. kr.

Den kroatiske målmand har vist sig som en ekstremt god erstatning for lejesvenden Diant Ramaj - både i Superligaen og Champions League-kvalifikationen. Spillet med fødderne var en høj prioritet for træner Jacob Neestrup, og det har han fået. Ikke helt på Ramaj-niveau, men tæt på. Og til gengæld er Kotarski markant bedre i lutrummet, hvilket har lukket den store svaghed, som FCK havde på defensive dødbolde.