

Selv om det er forår, er der fortsat flere baner i Danmark, der har set markant bedre dage.
Efter søndagens 1-1-kamp mellem Viborg FF og FC Midtjylland var græstæppet på Energi Viborg Arena også et samtaleemne, da banens beskaffenhed hæmmede spillet.
Eksempelvis fortalte Mike Tullberg, at banen nærmest var umulig at spille på, og det uddybede han efterfølgende.
- Det er det samme for Nickolai Lund og hans hold. Viborg er et rigtig godt fodboldhold, så jeg tror heller ikke, at han er glad for banens tilstand.
- Han kan ikke gøre for det, og det kan hans spillere heller ikke. Det var det samme for begge hold, men generelt er man nødt til som land på et tidspunkt at se, hvad vi skal løbe og spille på.
- Det er desværre tit, at der bliver snakket om banerne. Man kan spille på meget dårlige baner, man kan spille på kunstgræs, og nogle få har rigtig gode baner.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det koster penge, og det snakkede vi også om, da vi var her sidste gang, men det er ikke kun i Viborg.
- Generelt set er man nødt til at finde ud af, hvad man skal gøre i løbet af de kommende år, for det er trods alt også underholdning.
- Det er klart, at det gør det mindre underholdende, når værktøjet er, som det er.
- Men det var det samme for begge hold, og jeg tror i hvert fald ikke, at det er en fordel for Viborg, at den er, som den er, lød det fra Tullberg.

FCK-kollaps og VAR-koks
Hattrick | Afsnit 4Vi starter dagens Hattrick med FC Københavns kæmpe 0-4-kollaps på udebane mod Viborg. Opgøret skrev historie, men kan måske også have været med til at ødelægge en illusion.
Læs mere
FC Midtjylland
Viborg FF
3F Superliga

























