2024-04-08 14:36:35

TV 2 kaprer Lars Jacobsen

Indenfor kort tid ventes den tidligere landsholdsspiller Lars Jacobsen at få en aftale med TV 2, hvor han som ekspert skal bidrage til Superliga-dækningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 24. runde

FT

HIF

1 - 3

RAN

Mens Superligaen er på vej ind i en afgørende fase, er forberedelserne til den nye sæson allerede i gang.

TV 2 er i færd med oprustningen forud for den nye rettighedsperiode for Superligaen, som træder i kraft til den nye sæson og seks år frem.

TV 2 har sendt Discovery ud i kulden og sikret sig rettighederne til Superligaen sammen med Viaplay. De skal dele rettighederne ligeligt mellem sig de kommende seks år.

Det vil sige, at de skal skiftes til at vælge rundens førstevalg. 

Som Bold forstår det er TV 2 tæt på at indgå en aftale med den tidligere landsholdsspiller Lars Jacobsen om en ekspertrolle i forbindelse med den fremtidige superliga-dækning til tv-stationen.

Aftalen menes endnu ikke at være underskrevet, men det skulle være en formalitet at få de sidste detaljer på plads.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -TV 2 kaprer Lars Jacobsen
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Lars Jacobsen har i en del år – også sideløbende med de to år som assistent i HB Køge – været fodboldekspert på Discovery. Men til sommer mister de rettighederne til Superligaen, fordi de ikke har ikke budt på rettighederne i den nye periode, der går frem til 2030.

Derfor står Lars Jacobsen uden job, men det kommer han ikke at gøre ret længe.

For TV 2 står klar med en aftale for den 44-årige tidligere landsholdsspiller, som har fået stor ros for sine formidlingsevner gennem flere år hos Discovery, hvor han primært har beskæftiget sig med Superligaen.

Bold har talt med Lars Jacobsen, men han ingen kommentarer til vores oplysninger.

Vi har også forsøgt at række ud til Kristian Hyldgaard, der er kanalchef på TV 2, men han har ikke været til at træffe for en kommentar.

Lars Jacobsen var i to år assistent for Daniel Agger i HB Køge. De valgte at stoppe ét år før kontraktudløb, fordi de ikke længere kunne se sig selv i projektet. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix.

Når superligasæsonen er slut kommer en række fodboldmedarbejdere i overskud hos Discovery, der mister Superligaen efter sidste spillerunde.

Lars Jacobsen er altså en af dem, der formentlig ikke skal bekymre sig om sin fremtid.

Discovery har andre markante profiler som Thomas Gravesen, Mikkel Bischoff og Flemming Povlsen, som endnu ikke har fået afklaret fremtiden på ekspertfronten. Thomas Gravesen og Flemming Povlsen skal dog være EM-ekspert på DR til juni.

TV 2 er i fuld gang med at sætte det nye hold frem mod den nye Superligasæson. For nylig blev den tidligere landsholdsspiller Nicoline Sørensen ansat. Hun skal både bidrage i forbindelse med Superligaen og TV 2’s andre rettigheder.

Hun har sin første opgave i denne uge, når Liverpool møder Atalanta i Europa League-kvartfinalen. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 24. runde

FT

HIF

1 - 3

RAN

Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce