2025-10-16 21:35:00

TV 2 sender seks timer: Brøndby rakte ud

Både Brøndbys herre- og kvindehold tager imod AGF på Brøndby Stadion på søndag, og hele molevitten vises på TV 2’s hovedkanal, hvilket vækker stor begejstring hos både klubben og tv-stationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 12. runde

FT

BIF

3 - 3

AGF

Der skrives historie på Vestegnen på søndag.

For første gang nogensinde spiller Brøndbys kvinde- og herrehold på Brøndby Stadion samme dag, når AGF’s ditto kommer på besøg, og det hele kan følges på nærmeste hold hos TV 2.

Kvindekampen sparkes i gang klokken 12.30, mens startfløjtet til Superliga-braget lyder klokken 16, så med optakt kan man mere eller mindre uafbrudt se Brøndby-AGF på TV 2’s hovedkanal fra klokken 12 til 18.

Det bekræfter indholdschef Kristian Hyldgaard.

- Planlægningen er foregået i en god dialog efter en henvendelse fra Brøndby om at lave dette dobbeltarrangement i forbindelse med deres jubilæum. Og det passer rigtig godt sammen med vores fælles interesse om at løfte interessen både A-Liga og Superliga. 

- Og vi værdsætter meget, når vi sammen med ligaerne og klubberne finder fælles initiativer og herunder, at vi fra TV 2 side viser det på hovedkanalen i en weekend, hvor vi har meget sport, fortæller Kristian Hyldgaard til Bold.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -TV 2 sender seks timer: Brøndby rakte ud
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby vil søndag markere klubbens første mesterskab i 1985, hvorfor spillere fra det 40-årige guldhold vil blive hyldet.

TV 2's hovedkanal viser nyheder og regioner klokken 18.00, som de plejer, så nedtakten fra herrekampen fortsætter på TV 2 Play.

Ikke et supplement
Hos Brøndby er direktør Ole Palmå begejstret for, hvad der skal ske på stadion søndag.

- Det glæder os, at vi i Brøndby IF kan præsentere en fælles kampdag for vores herre- og kvindehold på Brøndby Stadion - og samtidig er det et stærkt vidnesbyrd om kvindefodboldens forankring her i klubben.

- Sidste år tog vi et historisk skridt, da vi som den første danske klub nogensinde fuldtidsprofessionaliserede kvindeholdet, og denne fælles kampdag er endnu et eksempel på, hvordan vi som klub kontinuerligt arbejder på at udvikle begge hold side om side og skabe fælles oplevelser for vores fans.

- Vi ser ikke kvindefodbold som et supplement til herrefodbolden, men som en selvstændig og central del af Brøndby IF’s identitet og fremtid - mens det samtidig er en platform, der inspirerer nye generationer af spillere og fans, og som vi er stolte af at være med til at løfte her i Brøndby IF, siger Palmå til klubbens hjemmeside.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndby-direktøren hæfter sig også ved, at dobbeltkampen når langt ud takket være TV 2’s prioritering.

- Vi har i de seneste par år oplevet en meget positiv, kommerciel udvikling omkring vores kvindehold, bl.a. i form af partnerskaber med virksomheder som Modström og Unisport, der er stærke eksempler på, at flere aktører ønsker at være med på rejsen.

- Derfor glæder det os også, at TV2 tidligere på året kom med ombord med den nye tv-aftale, som alt i alt understreger, at kvindefodbolden - ligesom hos herrerne - er et attraktivt forretningsområde med et stort potentiale.

- For os er det derfor en bekræftelse på, at de investeringer vi har foretaget, og det strategiske fokus vi har lagt, bliver mødt af en bredere opbakning i fodboldens økosystem. Det er vi stolte af, og det gør os som klub blot endnu mere motiverede til at fortsætte arbejdet for at skubbe udviklingen fremad, siger Ole Palmå.

AGF har allerede meldt udsolgt til udebaneafsnittet på Brøndby Stadion, hvor billetter giver adgang til begge opgør.

Podcast Cover

Riemer taler ud: Tre årsager kostede os VM

Hattrick | Afsnit 81

En måned efter VM-nedturen taler Brian Riemer nu ud og sætter ord på, hvad der gik galt for Danmark. 

Læs mere
-19:22

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 12. runde

FT

BIF

3 - 3

AGF

Annonce

37 kommentarer

Se kommentarer
Annonce