Et vaskeægte transfer-drama.
Det er, hvad der er lagt op til i FC København, der fortsat er på intens jagt efter en ny førstemålmand med under to døgn tilbage af transfervinduet.
Lørdag kunne Bold afsløre, at sportsdirektør Sune Smith-Nielsen var i dialog med klubbens tidligere keeper Jesse Joronen som en af flere potentielle emner.
Nu kan Bold løfte sløret for endnu et navn.
Kilder fortæller til Bold, at FCK er særdeles interesserede i den tyske Ajax-målmand Diant Ramaj, som man aktuelt arbejder på at hente inden deadline mandag ved midnat.
Den 23-årige målmand skiftede i sommeren 2023 fra Eintracht Frankfurt til den hollandske storklub og fik i sin første sæson en hel del spilletid.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men nu er Ramaj på udkig efter en ny destination, efter han i denne sæson er røget på bænken, og hvor det i stedet er den 41-årige Remko Pasveer, som står fast.
FC København skulle ikke være den eneste klub, der er i konkret dialog med Diant Ramaj, og derfor er der lagt op til et par nervepirrende sidste dage for Sune Smith Nielsen og co.
Både Eintracht Frankfurt og Nürnberg er blandt de klubber, som er blevet sat i forbindelse med Diant Ramaj i forhold til en lejeaftale.
Senest melder Sky Sports om konkret dialog har Borussia Dortmund, der har til hensigt at leje målmanden ud i resten af sæsonen.
Diant Ramaj har kontrakt med Ajax frem til sommeren 2028.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Ajax
3F Superliga


































