Max Fenger aner ikke, om hans fremtid ligger i OB eller i en anden klub.
Det står klart, efter bold.dk snakkede med den udlejet OB-angriber om opholdet i svenske Mjällby og fremtiden, der ventede.
For om en måned udløber lejekontrakten med den svenske klub, der i øjeblikket indfinder sig på 10. pladsen i Allsvenskan, og umiddelbart er der intet på plads, hvorvidt Fenger skal tilbage til Odense eller finde en ny klub, da vi spurgte ham.
- Nej ikke i øjeblikket. Jeg holder mine kort åbne. Jeg er åben over for, hvad end fremtiden bringer.
- Nu har jeg stadig kontrakt med OB til 2025, og der sker rigtig mange ting i OB i øjeblikket, som er spændende og sidde at følge med i, siger Fenger til bold.dk og fortsætter.
- Men som sagt er jeg åben. Om det er i OB eller et andet sted, min fremtid ligger, det kan jeg ikke sige endnu, men jeg holder mine kort åbne, som det ser ud i øjeblikket.
Har du været i kontakt med OB?
- Jeg har kun været lidt i kontakt med transitionstræneren, der sender mig klip. Ellers er det min agent, der holder kontakten med OB, fortæller den 21-årige angriber.
Max Fenger har fortsat to år tilbage af sin kontrakt i det odenseanske, men selvom der ikke har været meget kontakt med spiller og klub, understreger han, at der skal findes en løsning.
- Når ens kontrakt løber til 2025, så er det det, men lige nu skal der to til en tango. Jeg skal også ville tilbage til OB, og OB skal også ville have mig tilbage.
- Vi finder nok en løsning på et eller andet denne sommer, hvad der skal ske i fremtiden, og om det skal være sammen eller hver for sig, men jeg er sikker på, at vi nok skal finde en løsning på det.
Men selvom der skal findes en løsning for angriberen, så sidder han lige nu i det svenske med fem ting, der er sikre.
Og det er de fem kampe, han har tilbage i Mjällby, og derefter er alt åbent.
- Lige nu har jeg ingen anelse om, hvor jeg ender henne. Jeg kan se mig selv i OB, og jeg kan se mig selv et andet sted. Som sagt er det ikke kun op til mig, men også andre klubber, der er involverede, afslutter Max Fenger.
OB-spilleren har spillet 73 kampe i den blåhvide trøje med 13 scoringer til følge.
I Mjällby er det blevet til 13 kampe og ét enkelt mål, som var i pokalfinale-nederlaget til BK Häcken på 1-4.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
Mjällby
3F Superliga


































