2024-09-29 15:55:23

Ustyrlig AaB-anfører nedlagde Sønderjyske med hattrick

Mathias Jørgensen var den helt store forskel på AaB og Sønderjyske. Nordjydernes anfører lavede et hattrick og sørgede for en 3-0-sejr til AaB. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 10. runde

FT

AaB

3 - 0

SØN

48'
10
Mathias Jørgensen
Mål
61'
20
Mathias Jørgensen
Mål
77'
30
Mathias Jørgensen
Mål

Aalborg Portland Park dannede rammen for et Superliga-opgør mellem de to oprykkere fra AaB og Sønderjyske.

Første halvleg var med hjemmeholdet på bolden, og de kom også frem til flere fine muligheder.

Sønderjyske-defensiven fik dog afværget gang på gang, mens de selv lurede på kontra. 

De kom ligesom AaB frem til gode muligheder, men de manglede også den afgørende skarphed.

Derfor sluttede de første 45 minutter uden scoringer. De sidste 45 minutter fortsatte heldigvis ikke i samme stil. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Ustyrlig AaB-anfører nedlagde Sønderjyske med hattrick
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

AaB kom hurtigt foran i anden halvleg.

Andres Jasson fik bolden frem til kanten af feltet med et godt drev, og herfra fandt han AaB-anfører Mathias Jørgensen.

Fra en spids vinkel fik AaB’s talisman sendt bolden i nettet, og så var hjemmeholdet foran 1-0. Det var Jørgensens fjerde Superliga-mål i denne sæson.

Og det stoppede ikke her. Efter en times tid scorede han igen.

Oliver Ross lavede gode ting på højresiden, hvorefter han fandt Jørgensen i den anden side af feltet.

Jakob Busk i Sønderjyske-målet lavede en god redning i første omgang, men bolden kom tilbage til Jørgensen, som let kunne gøre det til 2-0.

Det så svært ud for Sønderjyske, og med et kvarter igen blev det nærmest umulig. Jørgensen fuldendte sit hattrick.

Indskiftede Nicklas Helenius blev sendt i dybden. Herfra stoppede han elegant op med en skudfint, før han fandt Jørgensen, som med en flad afslutning scorede sit tredje og kampens sidste mål.

Efter en flot anden halvleg sikrede AaB sig tre vigtige point, som gør, at nordjyderne nu har 12 point efter ti kampe. 

Sønderjyske står noteret for otte af slagsen. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 10. runde

FT

AaB

3 - 0

SØN

48'
10
Mathias Jørgensen
Mål
61'
20
Mathias Jørgensen
Mål
77'
30
Mathias Jørgensen
Mål
Annonce

22 kommentarer

Se kommentarer
Annonce