


Søndag 10. august blev en helt speciel dag for Nicolai Vallys.
For ikke nok med, at han forlængede sin aftale frem til sommeren 2027, så spillede han også en central rolle, da Brøndby fik, hvad man roligt kan sige en pligtsejr.
Vallys scorede til 1-0 på et flot hovedstød, da Daniel Wass sendte bolden ind i panden på ham.
Brøndby-profilen havde på det nærmeste forudset, han ville score. For han forsøgte faktisk at forberede en særlig jubelscene, inden han kom på måltavlen.
Sekunder før 1-0 træfferen havde Vallys fat i fjerdedommeren for at høre, om Brøndby-spillerne kunne lave en jubelscene ved sidelinjen i tilfælde af scoring.
Artiklen fortsætter efter billedet

Vallys ville gerne vide og være sikker på, at Vejle ikke bare kunne sætte spillet i gang hurtigt, mens Brøndby-spillerne stod og jublede.
- Jeg fik faktisk ikke noget svar fra fjerdedommeren, så jeg tog lidt chancen, da vi jublede, forklarer Nicolai Vallys.
Efter 1-0 scoringen på hovedstød, løb han ud mod Brøndby-bænken på sidelinjen. Samtidig havde han travlt med at kalde holdkammeraterne til sig, så det blev en fælles jubel fra hele Brøndby-lejren.
- Jeg ville gerne sende et signal om, at vi stod sammen. Om at vi hjælper hinanden, forklarer Nicolai Vallys.
På tv-billeder kunne det godt se ud som om han efterfølgende råbte ’Fuck jer’ med direkte henvisning til den stemningsboykot, fansene

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix.
- Jeg kan helt afkræfte, jeg råbte fuck jer. Hvis du kigger på de mål, jeg har scoret på Brøndby Stadion, har jeg råbt rigtig mange ting.
- Det kan godt være jeg ser sur ud, men jeg er aldrig sur, når jeg scorer.
- Jeg har i min tid i Brøndby fået så meget kærlighed fra fansene, så jeg forsøger at give så meget igen, siger Nicolai Vallys med et skævt smil.
Forlængelsen af kontrakten med yderligere ét år til sommeren 2027, er et signal om, at han med stor sandsynlighed skal sælges til vinter eller senest næste sommer.
For Vallys har stadig en ambition om, at Brøndby ikke skal være endestationen på karrieren.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
Vejle Boldklub
3F Superliga



































