3F Superliga -Vanvidsafslutning sikrede Randers point mod OB
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2023-07-23 18:04:35
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Vanvidsafslutning sikrede Randers point mod OB

Randers FC formåede at udligne til 2-2 i de døende sekunder af søndagens 3F Superliga-opgør mod OB. Det endte dermed med en pointdeler.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

OB

2 - 2

RAN

10'
01
Stephen Odey
Mål
26'
11
Rami Al Hajj
Mål på straffe
37'
21
Mohamed Buya Turay
Mål
90'
22
Hugo Andersson
Mål

Søndag eftermiddag var der endnu engang Superliga-bold på menuen på Fyn, da OB tog imod Randers FC.

Her havde hjemmeholdets cheftræner, Andreas Alm, valgt at give debut til Leroy Owuso, Sven Köhler, Rami Al Hajj og Mohamed Buya Turay, og det skulle vise sig at være en ganske fin idé.

Randers i front

Det startede dog bedst for gæsterne, der allerede efter ti minutter bragte sig i front, da Stephen Odey slap fri i feltet, hvorfra han flot krøllede den ind forbi OB-keeper, Martin Hansen.

Hjemmeholdet skulle dermed på jagt efter det udlignende mål, og man formåede at indlede et tungt pres på det gæstende hold.

Efter 17 minutter var man da også ganske tæt på, da Charly Nouck Horneman tog bolden med sig ind i banen og sendte en fin afslutning afsted. Patrik Carlgren var dog vågen i Randers-buret og reddede til hjørnespark.

Carlgren kommer i fokus

Kort tid efter kom den svenske keeper endnu engang i fokus – denne gang i en mere negativ hovedrolle.

Han kom således stormende ud i feltet, hvorefter han bragede ind i Bjørn Paulsen, der blev tildelt et klokkeklart straffespark af kampens dommer.

Det skulle debuterende Rami Al Hajj tage sig af, og det formåede han at gøre med bravur, da han fintede Carlgren til den ene side og lagde bolden ind i den anden.

Hjemmeholdet fortsatte herefter med at drive gæk med Randers-forsvaret, og efter 36 minutter lykkedes man endnu engang med at sende kuglen i kassen – og det var endnu engang en debutant, der havde sidste fod på bolden.

En storspillende Charly Nouck Horneman kombinerede flot på baglinjen med Aske Adelgaard, der sendte bolden ind til en helt fri Mohamed Buya Turay, som stensikkert sparkede sin første OB-scoring i kassen.

Hjemmeholdet kunne dermed gå til pause med en 2-1-føring.

Fra anden halvlegs start var det fortsat OB, der så farligst ud, og efter 50 minutters spil var man tæt på at udbygge føringen, da italienske Franco Tongya tog en flot tur med bolden, hvorefter han afsluttede lige forbi den ene stolpe.

Efterfølgende havde de to mandskaber svært ved at spille sig frem til åbne muligheder, og det blev ikke den samme åbne slagsudveksling som før pausen.

Randers jagter det udlignende mål

Randers begyndte dog ligeså stille og roligt at vise tænder, og man formåede at spille sig frem til flere potentielle målchancer.

Ti minutter før tid lykkedes det da også gæsterne at få netmaskerne til at blafre, da Stephen Odey fik sidste fod på et fint angreb. Efter et VAR-tjek valgte dagens dommer dog at annullere scoringen på grund af en offside i opspillet.

Det slog dog ikke kronjyderne ud af kurs, og kort tid efter slap Odey endnu engang igennem. Nigerianeren manglede dog den sidste skarphed og måtte se sin ellers fine afslutning ramme stolpen.

Gæsterne fortsatte herefter med at tro på tingene, og i de absolutte sidste sekunder af kampen formåede man at score det forløsende mål - og det var på forarbejde af en svensk keeper, der allerede flere gange havde indtaget en hovedrolle.

Carlgren sneg sig således med frem på et hjørnespark i de døende sekunder. Her stod han på det helt rigtige sted i feltet, hvorfra han fik sendt en flad afslutning afsted mod kassen. Den blev herefter clearet på linjen og røg ud til en helt fri Hugo Andersson, som kunne sendte det udlignende mål i kassen fra nært hold.

Det endte dermed 2-2 mellem OB og Randers FC.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

OB

2 - 2

RAN

10'
01
Stephen Odey
Mål
26'
11
Rami Al Hajj
Mål på straffe
37'
21
Mohamed Buya Turay
Mål
90'
22
Hugo Andersson
Mål
Annonce

34 kommentarer

Se kommentarer
Annonce