

AGF følte sig søndag snydt for et mål i første halvleg mod OB.
Frederik Tingager mente, han havde fået bolden over stregen, men det blev ikke dømt trods VAR-check.
I Viaplay-programmet 'Onside' blev der cirka en halv time efter slutfløjt præsenteret et billede, som viste, at der måske var sket en fejl.
Bolden så her nemlig ud til at være over stregen, men det var altså ikke billeder, som indgik i tv-produktionen og dermed heller ikke var til rådighed for VAR-teamet.
Det fortæller formanden for DBU's dommerudvalg, Michael Johansen, som er bekendt med den nye vinkel på situationen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er offentliggjort en kameravinkel, som ikke er en del af tv-produktionen og dermed ej heller indgår i VAR. Uden denne vinkel var bevisførelsen ikke tilstrækkelig til at afgøre, at bolden entydigt havde passeret mållinjen, lyder det fra Michael Johansen i et skriftligt svar til Bold.
Bold har rakt ud til AGF for at få en kommentar, men de ønsker ikke at kommentere yderligere på episoden.
Opgøret mellem AGF og OB sluttede 1-1 efter en meget sen udligning af hjemmeholdets Mikkel Duelund.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
OB
3F Superliga


































