2023-05-26 23:19:33

Varm OB-amerikaner har fundet sig til rette som angriber

OB-profil Emmanuel Sabbi har gang i sin bedste sæson i Superligaen, hvor en ny angriberrolle passer ham godt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 31. runde

FT

OB

2 - 1

ACH

55'
0 1
Magnus Jensen
Mål
67'
1 1
Emmanuel Sabbi
Mål på straffe
74'
2 1
Emmanuel Sabbi
Mål

Emmanuel Sabbi er i målform i øjeblikket.

Fredag aften scorede han begge mål, da OB vendte 0-1 til 2-1 mod nedrykningstruede AC Horsens.

På den måde er han nået op på fem mål på fem kampe i nedrykningsspillet.

I alt er han på otte mål i sæsonen, og det er det bedste, han har præsteret, siden han kom til dansk fodbold i 2017.

- Det føles godt. Det er det, jeg træner på hver dag. Jeg har trænet min førsteberøring og afslutning, og mod Horsens lykkedes det så bare, fortæller han.

Sabbi bliver i øjeblikket mest brugt som decideret angriber i OB, og det er anderledes for amerikaneren, der har spillet kant hele livet.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Varm OB-amerikaner har fundet sig til rette som angriber
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det passer mig fint at spille angriber, og jeg er glad for, at træneren har tålmodighed med mig, så jeg kan lære at spille den position. Jeg kan godt lide, at han tror på, at jeg nok skal gøre det fint.

OB-træner Andreas Alm fortæller dog, at Sabbi har skullet vænne sig til ikke at have bolden så meget som frontangriber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Han kan godt være frustreret, når han spiller angriber. På kanten får man mange flere bolde, og man kan udfordre, men når man er angriber, skal man være isoleret i lang tid.

- Men hvis han viser, at han har den mentalitet, så tror jeg, at han kan score en god del mål, forklarer OB-cheftræneren.

Selv om Sabbi var med til at sikre OB tre point, er cheftræner Andreas Alm ikke udelukkende tilfreds med den måde, de tre point kom i hus på.

- Jeg synes ikke, at vi startede perfekt. Der var flere chancer, hvor jeg synes, at vi skulle score. I anden halvleg skete der meget mere, der kom straffe og intensiteten blev højere. Men jeg synes, at vi spillede en flot sidste halv time, mener Alm.

/ritzau/

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 31. runde

FT

OB

2 - 1

ACH

55'
0 1
Magnus Jensen
Mål
67'
1 1
Emmanuel Sabbi
Mål på straffe
74'
2 1
Emmanuel Sabbi
Mål

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
annonce
annonce
annonce
annonce