I december fortalte Lukas Engel til bold.dk, at han følte sig klar til næste skridt, og det kan meget snart blive en realitet for U21-landsholdsspilleren.
Den alsidige og talentfulde Fremad Amager-kaptajn er nemlig tæt på at skifte til Superliga-klubben Vejle, erfarer bold.dk.
Lukas Engel kan både spille i offensiven og som venstreback, hvor han har udviklet sig til en stor profil for Fremad Amager, hvilket i efteråret kastede en udtagelse til det danske U21-landshold af sig.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tidligere har SønderjyskE været meldt interesseret i Lukas Engel, men han havner ifølge bold.dk's oplysninger altså i Nørreskoven i stedet for Haderslev.
Lukas Engel står noteret for 96 kampe, 20 mål og fem assists for Fremad Amager.