Jakob Vester fortsætter karrieren i norsk fodbold.
Onsdag midtbanespillerens skifte fra Viborg FF til Sandefjord blevet offentliggjort.
Den 21-årige dansker har underskrevet en kontrakt til udgangen af 2029.
På Viborgs hjemmeside sætter Vester ord på afskeden. Han nåede 70 førsteholdskampe for klubben.
- Det har været en rigtig god tid for mig i Viborg. Jeg blev taget rigtig godt imod, da jeg selv opsøgte muligheden i klubben, og det var i VFF, jeg blev professionel, fik superligadebut og scorede mine første mål, så der har været mange gode oplevelser.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Min hjemmebanedebut mod FC Nordsjælland og kampen mod Brøndby i sidste sæson, hvor jeg scorede to mål, er nok de største personlige øjeblikke. Nu har jeg været i VFF i mere end fem et halvt år, så jeg glæder mig også til at få en ny udfordring.
- De fleste drømmer om en karriere i udlandet, og den mulighed har jeg fået nu, så det er rigtig spændende.
Midtbanespilleren ønsker Viborg FF held og lykke i fremtiden.
- Jeg vil savne alle de gode mennesker og de fede fans i VFF. Det har været en fed tid med gode holdkammerater og store oplevelser, så jeg ønsker alle held og lykke, og jeg kommer selvfølgelig også stadig til at følge med, afslutter Jakob Vester på klubbens hjemmeside.
Jakob Vester scorede otte mål i sine 70 førsteholdskampe for Viborg FF.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Viborg FF
Sandefjord
3F Superliga

































