Der er fart på i fodboldverdenen, når det kommer til transfers.
Det er kun et halvt år siden, at Viborg købte Hjalte Bidstrup i FC København, og selv om den 19-årige back ikke som sådan har brændt banen af i VFF, har udenlandske klubber allerede vist interesse.
Og den interesse har også udmøntet sig i et konkret bud fra Tyskland.
Bold erfarer således, at 2. Bundesliga-klubben Holstein Kiel har budt i omegnen af 800.000 euro svarende til seks millioner kroner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det har Viborg dog afvist, da klubben har kontrakt med Bidstrup til 2029 og ser et stort udviklingspotentiale i ham.
Hjalte Bidstrup har foreløbig spillet 11 kampe i den grønne trøje.
Viborg FF betalte omkring én million kroner for Bidstrup i starten af året.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere
Viborg FF
Holstein Kiel
3F Superliga


































