2023-06-19 21:30:00

Viborg-back bekræfter interesse fra Ajax: Det er vanvittigt

Viborgs Anton Gaaei bekræfter over for bold.dk, at der er interesse fra Ajax. Han er da også klar på et skifte, hvis Amsterdam-klubben bliver mere konkret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

OB

4 - 0

VFF

Viborgs Anton Gaaei bliver nu sat i forbindelse med Ajax.

Det kunne den hollandske avis De Telegraaf tidligere erfare, og der er noget om snakken nede i Holland.

bold.dk har nemlig talt med Gaaei, som bekræfter, at Amsterdam-klubben er interesseret i ham.

- Jeg har snakket med min agent om det, og der er interesse fra Ajax, men mere ved jeg ikke om det. Så jeg ved ikke, om der er noget konkret. Det lader jeg bare min agent om at håndtere.

- Det vil være et helt vildt skifte, så jeg tror ikke, at jeg ville takke nej, hvis det kom.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Viborg-back bekræfter interesse fra Ajax: Det er vanvittigt
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

- Jeg tror, at enhver, som var i mine sko, nok lige ville overveje det i hvert fald, hvis der kom en klub som Ajax, siger Anton Gaaei til bold.dk.

Kan godt se sig selv i Ajax

Det er tydeligt at mærke på Viborg-profilen, at det er en helt særlig klub, som nu har meldt sig på banen.

Han havde da også svært ved at forstå interessen i starten.

- Jeg skulle lige knibe mig i armen og tjekke, om det var rigtigt. Men jeg har nogle stats, som er gode, og jeg er bare glad for, at en storklub som dem er interesseret i mig. 

- Det er jo helt vanvittigt, det er jo en kæmpe klub. Det er et sindssygt skulderklap og noget, som jeg er vanvittig stolt af. 

Anton Gaaei har taget Superligaen med storm på rekordtid, hvor han kom ud af ingenting og er nu en af rækkens store profiler.

Men vil det være ideelt for ham at skifte til Ajax allerede nu?

- Det ville være et supergodt skridt, hvis der er en sportslig plan. Jeg går mest op i spilletid, men jeg vil da ikke udelukke det, hvis det er.

- Det er jo Ajax. Jeg har høje ambitioner til mig selv og tror, at jeg er god nok til det. Men man finder jo først ud af det, når man står i det. Jeg stoler nok på mig selv og mine egne evner til, at jeg godt kan se mig i Ajax.

- Det ville være noget af det største, jeg har nogensinde har oplevet, lyder det fra Anton Gaaei til bold.dk.

20-årige Anton Gaaei har kontrakt med Viborg FF frem til sommeren 2026.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

OB

4 - 0

VFF

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce