Efter godt og vel seks år i Viborg FF er Jakob Bonde fortid.
Den 30-årige midtbanespiller er rykket til OB. Et projekt, hovedpersonen selv finder spændende.
Og selvom man vemodigt har vinket farvel til sin viceanfører i Viborg, så er det endt med det, der beskrives som en 'attraktiv løsning', forklarer Viborg FF's sportschef, Mads Agesen.
- Jakob har haft et ønske om en ny udfordring, og et skifte til OB har Jakob set som en spændende mulighed, som han har ønsket at forfølge, udtaler Mads Agesen til Viborg FF's hjemmeside.
- Det ønske har vi lyttet til, og da vi samtidig er nået til enighed med OB om en transfer, der også gør det til en attraktiv løsning for VFF, så har vi accepteret det ønske, der har været fra både Jakob og OB.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har i Jakob haft en fantastisk spiller i et godt forløb, hvor både Jakob individuelt og VFF som klub har udviklet sig fantastisk.
- Jakob udviklede sig til at blive viceanfører og en profil for klubben, og selvom vi nu skal sige farvel, så vil vi altid huske Jakob for at være en person, der har sat et stort og positivt aftryk i klubben med en forbilledlig indsats både på og uden for banen.
- Så Jakob skal have en stor tak for indsatsen for klubben, og vi ønsker ham og familien al muligt held og lykke med fremtiden.
Jakob Bonde står noteret for 176 kampe for Viborg FF.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
Viborg FF
3F Superliga


































