
Viborg tog de tre point, da holdet søndag eftermiddag krydsede klinger med Silkeborg i 3F Superligaen.
Srdjan Kuzmic scorede kampens enlige mål med en solid halvflugter, mens Lucas Lund spillede en hovedrolle med vigtige reflekser sidst i opgøret.
De tre point sender Viborg op på sjettepladsen i Superligaen. Holdet har 27 point efter 19 kampe.
Silkeborg ligger på tiendepladsen med 19 point.
Fra start satte Viborg sig på tingene, og gæsternes første store chance faldt efter et kvarter, hvor Nicolai Larsen fandt en fremragende redning frem på Sami Jalals hovedstød.
Kortvarigt var det, som om Silkeborg vågnede op og fik tilspillet sig et par muligheder, men hurtigt overtog VFF på ny.
Artiklen fortsætter efter billedet

Særligt Mads Søndergaard kom i farlige situationer.
Med skarphed og lidt god vilje kunne Søndergaard faktisk have scoret hattrick før pausen, men i alle tre tilfælde svigtede præcisionen, så første halvleg sluttede uden scoringer.
Efter en times spil tog Viborg føringen via en flot scoring fra forsvarsspilleren Srdjan Kuzmic.
Han stod placeret i opsamlingsområdet på kanten af hjemmeholdets felt, hvorfra han trykkede kanonen af og hamrede bolden i mål med en halvflugter.
Silkeborg pressede mod slutningen på for en udligning, og gæsternes keeper Lucas Lund blev tvunget til at fremføre flere solide reflekser, som blev udslagsgivende for, at SIF ikke kom tilbage i opgøret.
Det sluttede således 1-0 til Viborg.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Silkeborg IF
Viborg FF
3F Superliga



































