Grundet Lucas Lunds skade hentede Viborg i januar ny målmand.
Valget faldt på den 24-årige tysker Nico Mantl, der tidligere har været i AaB, og han vogter nu buret i Viborgs jagt på syvendepladsen.
Lunds genoptræning går planmæssigt, men spørgsmålet er, om Mantl personligt ser et længere perspektiv i VFF.
- Jeg bevarer fokus på de sidste kampe. Jeg har stadig kontrakt i Salzburg, og jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer for mig, men lige nu har jeg fuldt fokus på de sidste par kampe her, siger Mantl til Bold.
Salzburg giver løbende lyd.
- Selvfølgelig snakker jeg meget med målmandstræneren, som ser vores kampe og hele tiden giver mig feedback. Vi må sætte os ned og snakke om det til sommer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kan du se dig selv fortsætte i Viborg?
- Selvfølgelig har jeg det virkelig godt her, og spillestilen i Viborg passer mig rigtig godt, men som sagt skal vi bare fokusere på de sidste kampe, og så må vi se, siger Mantl, hvis aftale i Salzburg står til at løbe til 2025.
Målmanden lægger ikke skjul på, at Europa-playoff er, hvad det handler om nu.
- Det er vores mål, og vi har arbejdet hårdt for at nå hertil. Nu skal vi forsvare placeringen, og vi ved alle sammen, hvad det kræver, siger Nico Mantl.
Med fire runder igen har Viborg tre point ned til Randers.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Viborg FF
Salzburg
3F Superliga



































