2022-08-29 08:38:37

Viborg ville støtte Bjelland: Det er skræmmende

Viborg-anfører Jeppe Grønning bad klubbens fans om at vise deres støtte til Lyngbys Andreas Bjelland, som brækkede anklen i en skræmmende situation.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 7. runde

FT

VFF

2 - 1

LYN

81'
0 1
Kasper Joergensen
Mål
90'
1 1
Jay-Roy Grot
Mål
90'
2 1
Jeppe Grønning
Mål

Viborg sikrede sig en vigtig sejr over Lyngby, da de vendte 0-1 til 2-1 i et opgør, hvor der var flere andre ting, som tog overskrifterne.

Undervejs i opgøret kom Andreas Bjelland nemlig galt af sted, da han brækkede anklen i en duel, og det var en episode, som chokerede samtlige spillere på grønsværen.

Viborg-anfører Jeppe Grønning var ikke direkte vidne til uheldet, men det var stadig ikke en sjov oplevelse.

- Jeg så ikke, hvad der skete med ham. Men jeg kunne se på de andre spilleres reaktion, at det ikke så særligt godt ud. Det er jo altid skræmmende, når man oplever sådan noget. Så jeg sender mine bedste tanker til Bjelland. 

- Han har haft en fantastisk karriere og en, som vi andre kun kan drømme om. Jeg håber at se ham tilbage på banen igen. 

- Han var god for Lyngby. Vi havde svært ved at få lirket dem op. Jeg ved ikke, hvordan det står til, men det er sjældent super billeder. Så alle tanker til Bjelland fra resten af holdet og jeg.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Viborg ville støtte Bjelland: Det er skræmmende
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

Efter uheldet kom der et langt stop i spillet, hvor lægerne skulle have styr på Bjelland, men Grønning ville støtte den uheldige Lyngby-stopper.

Han fik derfor Viborg-fansene til at vise deres opbakning til Bjelland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man stod jo lidt magteløs. For det første syntes jeg ikke, at jeg skulle over og gøre for meget ved Bjelland, fordi han havde sine egne spillere, som tog sig af ham.

- Så vi stod og tænkte hurtigt over, hvordan vi kunne bidrage. Vi ved, at vores fans er fantastiske, så at vi kunne få dem med på vognen, var det mindste, som vi kunne gøre for Bjelland.

- Det kan være, at han ikke mærkede det, eller så kan det være, at det bare betød en lille smule. Han kan derfor se, at vi i fodbold er i samme båd, og at der er ingen, som vil se sådan nogle billeder, lyder det fra Jeppe Grønning.

Lyngby har bekræftet over for bold.dk, at Andreas Bjelland har brækket anklen, som også er røget af led.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 7. runde

FT

VFF

2 - 1

LYN

81'
0 1
Kasper Joergensen
Mål
90'
1 1
Jay-Roy Grot
Mål
90'
2 1
Jeppe Grønning
Mål

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0