2026-02-08 22:30:00

Viggo Poulsen venter på Brøndby-tilbud

Viggo Poulsen, der søndag aften mod Randers fik sin startdebut for Brøndby, fortalte efter kampen, at han elsker klubben og venter på et nyt kontraktudspil.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Brøndby Stadion
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

BIF

0 - 0

RAN

Brøndby har hentet et hav af nye offensive ansigter i løbet af januar, men alligevel startede unge Viggo Poulsen inde, da Randers var modstanderen søndag aften.

Den 17-årige Masterclass-spiller tog plads til venstre for Jacob Ambæk på den forreste linje og gjorde fint væsen af sig i det, der endte med at blive en bøvlet forårspremiere for hjemmeholdet.

Og på den måde fik han sat flueben ud fra en startdebut i gult og blåt.

- Selvfølgelig bliver man lidt nervøs, når man skal ud og præstere foran et fyldt Brøndby Stadion, men gutterne var gode til at få talt mig ned, jeg fik snakket lidt med mentaltræneren, tog nogle dybe vejrtrækninger og sagde til mig selv, at jeg skal gøre det, jeg har gjort til træning, fortalte Viggo Poulsen til den skrevne presse efter 0-0-kampen. 

Den unge offensivspiller høstede allerede inden kickoff store roser fra cheftræner Steve Cooper, og skal man tro hovedpersonen selv, ser fremtiden lys ud.

- Cooper vil gerne have to spillere på hver position, så vi kan kæmpe om det, og det hjælper os også til træning, hvor der er konkurrence hver dag.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Viggo Poulsen venter på Brøndby-tilbud
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Derfra er det bare at gå ud og bevise sig. Det føler jeg, at jeg har fået gjort. Jeg ved, hvad jeg kan. Så der er gode ting i vente. 

Venter på BIF-udspil
Viggo Poulsen har været en stor profil på U-holdene i Brøndby gennem flere sæsoner og forlængede for et år siden sin kontrakt med de blågule frem til udgangen af 2027.

Han er dog klar på at lægge flere år på den aftale.

- Jeg venter på, de kommer og tilbyder noget. Jeg elsker Brøndby. Jeg vil godt spille her. 

Så spørgsmålet er, om der sker noget til april, når Viggo Poulsen fylder 18 år og kan forlænge med mere end tre år.

- Det kunne godt ske, sluttede Brøndby-kometen. 

Med kampen mandag aften står Viggo Poulsen nu noteret for to Brøndby-kampe. 

Podcast Cover

Vil gennemtvinge FCM-skifte: Magnus Jensen smider bindet

Hattrick | Afsnit 166

Dagens Hattrick starter med FC Midtjyllands interesse i Sønderjyskes Magnus Jensen. Forsvarsspilleren vil også selv skiftet, og mandag havde han således smidt anførerbindet. 

Læs mere
-16:59

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

BIF

0 - 0

RAN

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce