Det er en vild udvikling, som Yankuba Minteh har været igennem, da han efter en stor sæson har taget skridtet fra OB til Newcastle.
Det blev derfor en kort fornøjelse i Ådalen for Minteh, da Newcastle stod klar med de store millioner, og det stod da heller ikke skrevet i stjernerne, da han først var forbi OB.
Sådan lyder det fra OB's Aske Adelgaard, som fortæller til bold.dk, at det er et helt vildt salg af klubben.
- Nu så jeg ham jo for to år siden til den første træning, og der tænkte jeg ikke lige, at det ville hedde Newcastle på to år, må jeg ærligt indrømme, siger Aske Adelgaard med et stort grin.
- Ej, hold kæft, hvor har han udviklet sig flot. Stor respekt til ham, det er helt vildt, hvad der er sket i denne sæson. Så jeg er overrasket, men han har også nogle fysiske forudsætninger, som er helt vanvittige.
- Det er også flot den måde, som han har udviklet sig på med bolden og rent taktisk. Så jeg håber, at det lykkes for ham. Men det er en sjov case og virkelig vildt.
Aske Adelgaard håber også på, at det store salg kan få en betydning for OB’s fremtid.
- Det er sgu et flot salg af OB, og det kan måske give klubben nogle andre forudsætninger. Nu kan vi måske få lavet en god bane og hentet kvalitetsspillere ind, så det kan ende med at blive rigtig godt.
- Nu kan man også se, at OB er en fin klub, hvor man kan vise sig frem. Det er en kompetitiv liga, og så er der klubber som Newcastle, som følger med. Så det er et godt salg af OB, lyder det fra Aske Adelgaard til bold.dk.
18-årige Yankuba Minteh må dog vente på sin debut i Premier League, da han i næste sæson er udlejet til Feyenoord i den hollandske Æresdivision.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
Newcastle
3F Superliga



































