- Det er et enigt sportsligt udvalg, der har vurderet, at der skal nye tanker til for at forløse potentialet i truppen og sikre flest mulige point.
Sådan lød det den 2. november 2023 fra fodbolddirektøren i OB Björn Wesström.
Årsagen: Andreas Alm var blevet fyret som klubbens cheftræner.
Nu sætter Alm i et interview med svenske Expressen ord på fyringen og afskeden med OB.
- Folk forventer altid, at det er klubben, der baner vejen for en skilsmisse, men jeg tænkte også, at det måske var det rigtige tidspunkt.
-Når du introducerer så mange spillere, skal du pantsætte dit lederskab på vejen for at klubbens strategi skal overleve, siger Andreas Alm.
Artiklen fortsætter efter billedet

I tiden som træner i det fynske, nåede han at råde over 64 forskellige spillere.
- I Odense havde jeg introduceret tilstrækkeligt mange spillere. Det var tid til en anden. Det er som at indføre børn i børnehave. Til sidst havde jeg gjort det tilstrækkeligt mange gange.
Det er anden gang, at Björn Wesström giver Andreas Alm sparket. Han var også manden bag fyringen i AIK i 2016.
Alligevel er de to gode venner i dag, slår svenskeren fast.
- Jeg er ikke bitter. Jeg skrev en sms til ham for bare en time siden, og vi har set hinanden siden, jeg blev fyret. Jeg ser os som venner - gode venner for livet.
Andreas Alm er dog også kommet videre, siden han blev fyret.
Han er i dag cheftræner i IFK Norrköping.

OB
Norrköping
Allsvenskan


































