





Seks mål blev facit i kampen mellem IK Sirius og Brommapojkarna.
To af dem blev sat ind af danskere.
For Sirius kom stærke Tobias Anker på måltavlen, da han fulgte op på et drøn, der ramte overliggeren og efterfølgende trillede hen til danskeren, der gjorde det til 1-0.
Sirius kom også på 2-0, men det fandt en anden dansker sig ikke i.
Adam Jakobsen lagde op til 1-2-målet, og ikke lang tid efter udlignede han også fra straffesparkspletten.
Desværre for ham og Brommapojkarna var det ikke nok.
Sirius scorede to yderligere gange og vandt derfor 4-2. Det var vigtigt for Anker og co., der tog et godt skridt væk fra nedrykningsstregen.
Brommapojkarna befinder sig i midten af tabellen, som du kan se her.


Brommapojkarna
Sirius
Allsvenskan


































