2023-02-08 06:30:01

Enorm flid, Ove C. og FCM har formet dansk Kalmar-træner

Kalmar-træner Henrik Jensen fortæller i et interview med bold.dk, at han gennem sin karriere har forsøgt at suge så meget til sig fra de trænere, han har arbejdet under.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

FCM

5 - 4

ELF

Kort før nytår skiftede Henrik Jensen assistentjobbet i FC Midtjylland ud med et nyt eventyr som cheftræner i Kalmar FF.

Det er første gang i den 38-årige træners karriere, at han på permanent basis skal stå forrest i rampelyset på det øverste plan.

bold.dk har talt med den danske træner for at blive klogere på, hvem han er, og hvorfor Kalmar var i stand til at lokke ham væk fra de gode rammer i FC Midtjylland.

En familieklub
38-årige Henrik Jensen lagde ved præsentationen i Kalmar ikke skjul på, at det krævede en ekstraordinært god mulighed at lokke ham væk fra jobbet i FCM. 

Han beskrev desuden Kalmar-jobbet som et drømmejob, og nu forklarer han, hvad der lå bag den vending.

- Det handler meget om timing. Der, hvor jeg er lige nu i min karriere, er det her et drømmejob.

- Jeg kommer til en klub, der har et mindset, som passer til den spillestil, jeg gerne vil implementere.

Artiklen fortsætter efter billedet

Allsvenskan -Enorm flid, Ove C. og FCM har formet dansk Kalmar-træner
Foto: Kalmar FF

- Derudover vægtede det også højt, hvordan klubben fungerer uden for banen. Det er en rigtig familieklub, hvor man løfter i flok og gør ting sammen. 

- Så alt i alt kunne jeg tikke rigtig mange bokse ved muligheden her i Kalmar, siger Henrik Jensen til bold.dk

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inspireret af kollegaer
Henrik Jensen har gennem årene arbejdet sig op igennem fodboldhierarkiet med forskellige ansættelser i flere forskellige klubber.

CV'et tæller blandt andet en assistenttræner-rolle i Vendsyssel FF, der på det tidspunkt havde Søren Kusk og Ove Christensen som cheftræner, samt et job som U19-træner i FC Midtjylland, hvor han senere blev assistenttræner for førsteholdet under Bo Henriksen og sidenhen Albert Capellas. Desuden med en kort periode som midlertidig cheftræner.

Kalmar-træneren forklarer, at han gennem hele sin karriere har forsøgt at suge til sig fra de forskellige trænere, han har mødt på sin vej. 

- Jeg har aldrig været bleg for at søge inspiration og netværke med andre trænere.

- Som ung træner lærte jeg eksempelvis rigtig meget af Ove Christensen i de to år, jeg arbejdede med ham  i Vendsyssel FF, men derudover har der været mange personer, som har en andel i min udvikling.

- FC Midtjylland har betydet utrolig meget for min udvikling som træner og menneske. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har været heldig at arbejde i et miljø med mange dygtige trænere og ledere, som har givet mig meget i min udvikling. Både fagligt, men også i min tilgang til hele tiden at stræbe efter næste niveau.

- Jeg tror, det handler om at tage så meget, man kan fra de trænere, man stifter bekendtskab med, fordi det giver et perspektiv på ens egen trænergerning og lederskab . 

- Det er vigtigt at være nysgerrig og søge viden, men det skal samtidig sættes i ens egen kontekst, og det kræver, at man er afklaret på spillet og i sit lederskab. Derudover kræver trænervirket en stor flid for at blive dygtig, siger Jensen.

Stor forståelse for spillet
Netop flid har været nøglen til succes for Henrik Jensen, der fortæller, at han helt tilbage fra de spæde år i trænerkarrieren har brugt enormt meget tid på at opnå en god taktisk forståelse for spillet på grønsværen. 

- Jeg tror, det er vigtigt at have en enorm flid og studere spillet. I begyndelsen af min trænerkarriere brugte jeg timevis på at analysere og forstå spillet.

- Det var og er en forudsætning for, hvor jeg er nået til i dag. Det er min forståelse for spillet og hele det analytiske aspekt i gamet, siger Jensen.

Udover at være stærk på det taktiske beskriver Jensen sig selv som en træner, der vægter ærlighed i sin ledelse enormt højt.

- Jeg siger tingene, som de er. Det er rigtig vigtigt for mig at være ærlig og respektfuld. Det er en af grundstenene i min måde at lede på, siger Henrik Jensen.

Stor fremgang i Kalmar
Ærligheden og spilforståelsen skal nu foldes ud i Kalmar, hvor Henrik Jensen har godt gang i forberedelserne til den kommende sæson i Allsvenskan. 

Kalmar sluttede i sidste sæson på en flot fjerdeplads i tabellen, og ifølge den danske træner er der heller ikke nogen tvivl om, at der blæser positive vinde over klubben fra det sydøstlige Sverige.

- Det er en klub, der har været i stor fremgang de seneste år og som har klaret sig over forventning i forhold til budget.

- Der er stadig otte/ni klubber i Sverige, der har bedre forudsætninger end Kalmar i forhold til økonomi, så vi forsøger virkelig at optimere på de ting, der ikke koster penge, siger Jensen og fortsætter.

- Det handler om de små ting, vi gør i vores forberedelse. At vi forbereder os så godt som muligt til hver kamp og hver træning, og at vi evaluerer og hele tiden dygtiggør det kollektive udtryk, siger Jensen, der afslutningsvis ridser Kalmars ambitioner for den kommende sæson op.

- Vi har tre overordnede ambitioner for sæsonen. Først og fremmest vil vi udvikle os på spillestilen, så vi tager et skridt op.

- Dernæst har vi et mål om at integrere unge spillere endnu mere på vores førstehold, og så er målsætningen at slutte inden for top ti i Allsvenskan, lyder det fra Henrik Jensen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

FCM

5 - 4

ELF

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0