21-årige Silas Andersen er i høj kurs.
Den danske Häcken-spiller tiltrækker interesse fra flere topklubber i Europa.
Forleden kunne Bold fortælle, at Rangers FC fører kampen om danskeren. Også Celtic skulle være interesseret i den ombejlede dansker.
Det er dog ikke sikkert, at et skifte kommer på tale nu. Det fortæller Häckens sportsdirektør, Martin Ericsson, i kølvandet på, at han har forlænget kontrakten som sportschef i den svenske klub.
- Vores ambition er, at han (Silas Andersen, red.) bliver ved os. Men vi ved også, at der muligvis kommer tilbud for unge, meget talentfulde spillere, som kan resultere i en transfer, siger Martin Ericsson ifølge Fotbollskanalen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sportschefen bliver efterfulgt spurgt ind til, om der er nogle bud på danskeren lige nu.
- Nej. Der har været, men intet konkret lige nu.
Sportschefen fortæller desuden, at der skal noget ekstraordinært til, hvis Silas Andersen skal forlade Häcken denne vinter, og at han også selv ønsker at bidrage til klubben med et dyrt salg.
Silas Andersen skiftede til Häcken i januar 2025 fra Utrecht, og han har kontrakt med den svenske klub til udgangen af 2028.
I foråret var han blandt andet med til at vinde den svenske pokalturnering.
Derudover er Silas Andersen noteret for seks kampe for det danske U21-landshold.

Allsvenskan




































