2023-09-07 16:10:00

Henrik J. og co. solgte dansk bomber: Et niveau mere i Mileta

Henrik Jensen kalder salget af Mileta Rajovic for en succeshistorie for Kalmar. FF Han tror også, at den danske bomber har endnu et niveau i sig. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 6. runde

FT

WAT

2 - 0

BIR

Mileta Rajovic sagde denne sommer farvel til Kalmar FF, som solgte ham til Watford for omkring ti millioner kroner.

Den danske bomber blev i Kalmar trænet af Henrik Jensen, som ikke er overrasket over, at Rajovic har taget skridtet videre til den næstbedste række i England efter kun et halvt års tid i det svenske.

Det fortæller han i et interview med bold.dk.

- Det kom ikke bag på mig. Jeg synes, hans kvaliteter var for åbenlyse. Både hans fysiske pakke og afslutningsevner med begge ben og hovedet. For mig var det lidt for åbenlyst.

- Så er det klart. Man ved aldrig, hvordan tingene går, og det gik selvfølgelig hurtigere end forventet, men da vi først så ham hen mod marts og april, var jeg ikke overrasket over, at det kunne gå hurtigt. 

Henrik Jensen tror samtidig, at Rajovic kun fortsætter sin udvikling herfra. 

- Jeg ser stadigvæk et potentiale, hvor han har endnu et niveau i sig. Jeg tror, det er en perfekt liga for ham. 

- Spillet er lidt mere åbent, og der kommer lidt flere situationer i feltet, som ikke er mod et etableret forsvar hver gang. Jeg tror, der er endnu et niveau i Mileta, lyder det.

Et af de største salg i klubbens historie
Salget af Rajovic er et af de største i Kalmars historie, og den danske cheftræner har kun rosende ord til overs for sin nu tidligere bomber. 

- Han er en fantastisk person og en rigtig god fodboldspiller. Han skulle vænne sig til svensk fodbold. Han havde ikke spillet på højeste niveau før.

- Han adopterede meget hurtigt vores måde at se tingene på, og han var meget nysgerrig. Han fik også stor tillid af holdet, som godt kunne se, at han havde nogle spidskompetencer med sine afslutninger, løb og styrke.  

- Han blev hurtigt integreret i holdet, og han var specielt i foråret en stor succes med mange mål. Det endte jo med, at han scorede 13 mål på 26 kampe. Det var på alle mulige måder en fantastisk udvikling, fortæller han.

Jensen og resten af Kalmar FF er glade og stolte over, at de har været med til at udvikle den danske bomber. 

- Vi er utroligt stolte over, at vi er en lille del af den rejse, han har været på. Han gjorde det jo også rigtig godt i Næstved.

- Vi er stolte over, at vi kan være en del af den rejse og sælge ham for så mange penge, efter han var i klubben i en relativ kort periode, siger han.

Drømmestart i Watford
24-årige Rajovic har fået en drømmestart på livet i Watford.

I hans første start i den engelske klub scorede han to gange. Jensen giver Rajovics afslutnings- og tilpasningsevner æren for succesen.   

- Vi så med det samme de spidskompetencer, han har i sit spil med sine afslutninger med højre, venstre og hovedet.

- Nu har han jo taget endnu et skridt, og han lavede senest to mål på et endnu højere niveau. Han har en kort tilpasningstid, virker det til. 

- Det er jo al kredit til ham, siger han.

Rajovic har underskrevet en femårig kontrakt med Watford. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 6. runde

FT

WAT

2 - 0

BIR

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce