2024-12-23 19:14:08

Hiljemark får glæde af tidligere Brøndby-spiller

IF Elfsborg oplyser mandag aften, at man har købt Rasmus Wikström fri i Mjällby og udstyret den tidligere Brøndby-spiller med en aftale frem til udgangen af 2029-sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Rasmus Wikström kom til Brøndby tilbage i 2021, hvor det dog kun blev til en enkelt kamp. 

Efter et lejeophold i Sønderjyske drog svenskeren tilbage til den anden side af Øresund, hvor han i stedet skrev under med Mjällby.

Her har han siden leveret på et stabilt niveau, og det kaster nu et skifte af sig.

Elfsborg melder således mandag aften, at man har købt den 23-årige forsvarsspiller fri og udstyret ham med en kontrakt frem til udgangen af 2029-sæsonen.

I den svenske klub skal han trænes af den tidligere AaB-chef Oscar Hiljemark, som sætter en smule ord på sin nye spiller.

- I Rasmus får vi en meget kompetent spiller - både i spillet med og uden bold. 

- Hans alsidighed som spiller på flere forskellige positioner og hans kvaliteter som person både på og uden for banen vil være en positiv faktor for os, og vi glæder os til at starte sammen den 3. januar, siger Hiljemark til klubbens hjemmeside.

Elfsborg endte på syvendepladsen i sidste sæson.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce