Malmö FF styrker offensiven med et spændende navn.
Onsdag aften har den svenske storklub præsenteret tilgangen af Emmanuel Ekong.
Den offensive midtbanespiller er købt fri af Serie A-klubben Empoli.
Hovedpersonen glæder sig over skiftet tilbage svensk fodbold. Ekong er nemlig svensker og har tidligere spillet i Brommapojkarna, men han skiftede i en ung alder til italiensk fodbold.
- Det føles fantastisk endelig at være her, jeg har længtes efter det her. Jeg føler, at dette er det helt rigtige skridt for mig i betragtning af Malmö FF's ambitioner, og jeg vil være en del af en rejse med et hold, der altid spiller for at vinde.
- Det bliver sjovt og spændende at spille svensk fodbold igen. Jeg tror, holdets måde at spille på vil passe mig godt, jeg er hurtig, teknisk og kan lide at udfordre. Jeg håber at kunne score mange mål og hjælpe holdet.
- Jeg ved, at jeg kommer til en god klub, det har alle jeg har talt med fortalt mig. Jeg ser frem til at vinde titler og spille foran de passionerede supportere i Malmö, udtaler han.
Malmö oplyser, at Ekong har underskrevet en femårig aftale. Han får trøje nummer 11.
22-årige Emmanuel Ekong har 18 Serie A-kampe på CV'et.

Empoli
Malmö FF
Allsvenskan






























