Adam Jakobsen tog i 2024 turen fra FC Fredericia til Brommapojkarna, hvor han i denne sæson har vist formidabel målform.
Den 26-årige dansker står således noteret for otte fuldtræffere i 18 optrædener i Allsvenskan-klubben, og det er der angiveligt blevet lagt mærke til i Spanien.
I hvert fald skriver Expressen, at CD Castellón fra den næstbedste række er tæt på at hente angriberen for lidt over 30 millioner svenske kroner – svarende til 20 mio. danske.
Det svenske medie skriver desuden, at Jakobsen også er på blokken i Lech Poznan og Standard Liege, men at spanierne lige nu er favoritter.
Den danske angriber har kontrakt med Brommapojkarna frem til sommeren 2027.


Castellon
Brommapojkarna
Allsvenskan




































