Samuel Adegbenro nåede blot at spille en enkelt sæson i Norrköping, angriberen tog svensk fodbold med storm.
I sidste sæson blev den 26-årige nigerianer topscorer i den svenske liga med 17 mål i 30 kampe.
I marts meddelte Norrköping, at man havde solgt Adegbenro til en kinesisk klub, men det blev ikke oplyst, hvilket kinesisk klub der var tale om.
Fredag har Beijing Guoan FC bekræftet, at klubben har hentet Adegbenro.
Angriberen har en fortid i Viking og Rosenborg, hvor han blandt andre spillede sammen med Nicklas Bendtner og Mike Jensen.
Ifølge svenske medier får Norrköping angiveligt omkring 20 millioner danske kroner for salget.


Norrköping
Beijing Guoan
Allsvenskan
























