2022-06-26 17:22:27

Paulsen reddede Hammarby i danskeropgør

Bjørn Paulsen scorede kampens sidste mål til 2-2, da Hammarby søndag eftermiddag tog imod BK Häcken i Allsvenskan. Mikkel Rygaard scorede for udeholdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var dømt danskeropgør i Allsvenskan, da BK Häcken med Mikkel Rygaard og Kristoffer Lund i startopstillingen gæstede Hammarby, der havde Mads Fenger med fra start. På bænken sad Bjørn Paulsen og Jeppe Andersen.

Begge mandskaber havde i første halvleg svært ved for alvor at sætte sig på spillet, og de helt store chancer udeblev. I anden halvleg var billedet fuldstændig anderledes.

Med 30 minutter tilbage af opgøret kunne udeholdets tilskuere juble, da Häcken efter et par flotte kombinationer lige udenfor feltet bragte sig på 1-0 på mål af Alexander Jeremejeff.

Et par minutter senere udbyggede Häcken føringen. Denne gang var det Rygaard, som ved bagerste stolpe dukkede op og nemt kunne gøre det til 2-0.

Det så længe ud til, at udeholdet ville rejse hjem med tre point i bagagen, men sådan skulle det ikke gå.

Med otte minutter tilbage af kampen reducerede Hammarby, og to minutter inden slutfløjt sikrede indskiftede Paulsen det ene point. 

Paulsen stod inde foran modstanderens mål, da en afslutning fra Mohanad Jeahze ramte ham og gik i mål.

Dermed sluttede kampen 2-2.

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0