




Noah Shamoun åbnede søndag sin målkonto i IFK Värnamo.
Randers sendte tidligere på sommeren den 22-årige angriber på leje i den svenske klub, og nu er han så faldet til i de nye omgivelser.
Således scorede Shamoun til 1-1 efter 14 minutters spil af søndagens hjemmekamp mod Hammarby.
Han opsnappede en løs bold i gæsternes felt, som han først fik styr på med en smart tæmning og efterfølgende dirigerede i mål med en flot halvflugter.
Desværre for Shamoun og Värnamo blev det til et 2-3-nederlag til Hammarby, som for alvor fandt fodfæste i anden halvleg.
Lejeaftalen mellem Randers og Värnamo gælder året ud, men den svenske klub har en købsoption til at gøre transferen permanent.
Noah Shamoun har kontrakt i Randers til 2027.

Randers FC
IFK Värnamo
Hammarby
Allsvenskan


































