2023-11-06 13:54:18

Rømer er træt af det: Håbede at fejre sejr og et halvt mesterskab

André Rømer kunne juble over FC Midtjyllands sejr i Hvidovre, men havde også håbet på at kunne fejre sin tidligere klub Elfsborgs mesterskab søndag aften.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Hvidovre
Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 30. runde

FT

MFF

1 - 0

ELF

Et nervepirrende svensk guldræs fortsætter helt til sidste spilledag, hvor de to mesterskabsbejlere krydser klinger i en direkte duel.

Der var ellers dækket op til guldfest i Borås søndag aften, fordi Malmö et par timer tidligere dummede sig, men Elfsborg formåede kun at få 2-2 mod bundholdet Degerfors, så afstanden ned til MFF før sidste spillerunde er tre point.

Elfsborgs pointtab vækker ærgrelse hos André Rømer, der i sommer vendte hjem til FC Midtjylland fra netop Elfsborg.

- Jeg hørte det godt og er da træt af det. Jeg håbede på at komme ind i omklædningsrummet og fejre et halvt mesterskab og en sejr til os, men så er der spænding til det sidste. 

- De må gøre det færdig i sidste runde, og det er måske også endnu sjovere, siger Rømer til bold.dk efter FCM’s 4-1-sejr over Hvidovre.

Artiklen fortsætter efter billedet

Allsvenskan -Rømer er træt af det: Håbede at fejre sejr og et halvt mesterskab
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Han følger stadig Elfsborg ganske tæt.

- Så meget jeg kan. Nu har der været et par kampe, der har ligget dumt i forhold til vores kampe, og det ved jeg også, at det gør på søndag.

- Men jeg følger med så meget som muligt og tager også derop i næste landskampspause og får sagt farvel til dem alle sammen, fortæller Rømer.

Sjovt at gøre det færdigt, men god timing
André Rømer var en central brik på Elfsborg-mandskabet, inden han tog til heden.

Har du nogensinde tænkt, om du skulle have taget de ekstra par måneder med, så du kunne være med i guldkampen til det sidste?

- Selvfølgelig har jeg det, men man ved aldrig, hvad der sker, og vi stod i en situation, hvor vi gerne ville hjem til Danmark. Den beslutning var allerede taget for et lille års tid siden. Det passede med, at min søn skulle i skole, så det var god timing for os at komme hjem på det tidspunkt.

- Hvis vi havde ventet et halvt år, ved man jo ikke, hvem der står og vil tage imod én. Det er lidt sjovere at komme med i en ny klub fra starten af sæsonen. Selvfølgelig havde det været sjovt at gøre det færdigt i Elfsborg, men jeg fortryder ikke skiftet, siger Rømer.

Han er glad for den spændende afslutning på Allsvenskan, selv om han godt kunne have brugt en smule mindre spænding.

- Det er jo fedt for svensk fodbold, men jeg havde da håbet på, at det var afgjort nu, siger Rømer med et smil.

FCM møder FC Nordsjælland klokken 16 på søndag, mens Malmö og Elfsborg tørner sammen en time tidligere.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 30. runde

FT

MFF

1 - 0

ELF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce