







Bølgerne gik højt, da BK Häcken og Elfsborg søndag tørnede sammen i et dramatisk opgør i Allsvenskan.
Häcken var tre gange foran, men Elfsborg scorede i tillægstiden tre mål og vandt 5-3.
Efter kampen var danske Mikkel Rygaard oppe i det røde felt, da han gav en reaktion til Fotbollskanalen.
Årsagen var et sammenstød med Elfsborgs Niklas Hult lige før pausen. Situationen endte med et gult kort til begge spillere.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var danskeren ikke helt tilfreds med.
- Han gav mig en albue direkte på hagen. Det var derfor, jeg reagerede, som jeg gjorde. Jeg tog fat i hans trøje, og så kastede han sig ned som en Hollywood-skuespiller, siger Rygaard og fortsætter:
- Det var godt klaret af ham, for dommeren mente, jeg skubbede ham. Ingen så hans albue, udtalte den danske midtbanespiller ifølge Fotbollskanalen.
Mikkel Rygaard blev skiftet ud efter 67 minutter. Han bidrog undervejs med et oplæg til en 3-2-scoring til BK Häcken.


Elfsborg
BK Häcken
Allsvenskan
































