Expressen skrev i slutningen af maj, at OB jagter 25-årige Moustafa Zeidan fra Malmö FF.
Svenskeren har savnet spilletid, men fik lørdag en længe ventet startplads, da Malmö bankede Sirius 3-0.
Efter den kamp blev Zeidan spurgt til sine overvejelser om fremtiden og et muligt skifte.
- Jeg er positiv og funderer ikke så meget, men tager kamp for kamp og dag for dag. Det er det, jeg sigter på, siger Moustafa Zeidan til Fotbollskanalen.
Der har dog været perioder, hvor han har spekuleret en del over sin situation.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ja, men det er vel normalt. Sådan er det for alle spillere, som er i en svær situation. Så er det klart, at man funderer. Men jeg har ikke funderet på det seneste, men bare været forberedt til hver kamp. Det har jeg gjort hele sæsonen.
- Bare for at jeg har funderet, betyder det ikke, at jeg har bestemt noget. Jeg er stadig 100 procent nærværende i alt. Jeg er Malmö-spiller, og det er det, jeg er, siger Zeidan.
bold.dk spurgte i starten af juni OB's fodbolddirektør til Zeidan, som Björn Wesström er sikker på kan blive en god Superliga-spiller.
- Det tror jeg absolut. Det tror jeg virkelig. Han har fine egenskaber, lød det fra Wesström.
Siden har OB dog hentet den offensive midtbanespiller Rami Al-Hajj samt kantspillerne Don Deedson og Johannes Selvén, så spørgsmålet er, om Zeidan stadig er på blokken i Ådalen.

OB
Malmö FF
Allsvenskan

































