








Silas Andersen stod for den afgørende scoring fra ellevemeterpletten, da BK Häcken torsdag eftermiddag vandt den svenske pokalfinale over Malmö FF.
Derfor var det da også en ovenud lykkelig dansker, der stillede op til interview efter triumfen.
- Det er så fucking fedt. Vi fucking vandt pokalen. Let's go!
- Vores fans var fantastiske. Vi havde hele fanbasen med os i dag. Vi er så fucking glade, siger Silas Andersen ifølge Fotbollskanalen.
Det tidligere FCK-talent var i den grad i vælten i løbet af kampen, hvor han fik Malmö-fansene på nakken.
- Jeg kan godt lide det, når publikum er imod mig. Så har jeg noget at bevise.
- Det endte godt, så jeg er virkelig fucking glad, slutter han.
Silas Andersen skiftede i vinter til BK Häcken, hvor han lynhurtigt har udviklet sig til en profil på midtbanen.
Den 20-årige dansker har kontrakt med svenskerne frem til udgangen af 2028.



BK Häcken
Malmö FF
Svenska Cupen


































