


Lars Friis og Sparta Prag har genfundet melodien efter en svær periode i efteråret.
Tirsdag spillede danskerklubben sig videre til kvartfinalen i den tjekkiske pokalturnering.
Det skete med en 3-0-sejr hjemme mod Dukla Prag.
Asger Sørensen var eneste dansker i startopstillingen, men Magnus Kofod Andersen og Mathias Ross blev senere skiftet ind for Sparta Prag.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kampens første mål blev scoret kort før pausen, og her var FC Midtjylland-lejesvenden Jan Kuchta involveret, da han lagde op til Albion Rrahmani.
Fem minutter før tid var Kofod Andersen i oplæggerens rolle, da Patrik Vydra gjorde det til 2-0 efter et hjørnespark.
Umiddelbart efter lukkede og slukkede Victor Olatunji til 3-0.
Med sejren er Sparta Prag og cheftræner Lars Friis nu oppe på fem sejre i træk.


Sparta Prag
Dukla Praha
































