Et klip fra den næstbedste tyrkiske række er gået verden rundt.
På klippet kunne man se en fan løbe tværs over banen, hvorefter han angreb modstanderens målmand med et hjørneflag.
Det var i kampen mellem Altay og Göztepe, og det var Altay-målmand Ozan Evrim Ozenc, der blev slået med et hjørneflag, hvorefter fanen blev tilbageholdt af spillere og sikkerhedspersonale.
Efterfølgende har det tyrkiske fodboldforbund været ude at fordømme hændelsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi fordømmer hændelserne under kampen mellem Göztepe og Altay i Izmir og det uhyggelige angreb på Ozenc.
- Vi ønsker også god bedring til de skadede fans, og selvfølgelig også målmand Ozan Evrim Ozenc, der blev udsat for vold, skriver fodboldforbundet ifølge Reuters.
Ozan Evrim Ozenc var nemlig ikke den eneste, der kom til skade under kampen. Kampen blev afbrudt midt inde i første halvleg, da der blev kastet fyrværkeri på Göztepe-fansene, hvilket krævede hjælp fra ambulance-reddere.
Se det vilde klip her:
— Verweesd Links (@verweesdlinks) November 27, 2022