
Det lugtede længe af forlænget spilletid, da Besiktas og Konyaspor krydsede klinger i den tyrkiske pokalsemifinale.
Efter 90 minutters spil stod der fortsat 0-0, men i tillægstiden pegede dommeren på pletten.
Konyaspor fik en gylden mulighed for at sikre sig en plads i finalen, og det udnyttede Enis Bardhi i sikker stil.
Dermed blev det tidligere Brøndby-talent den store helt for Konyaspor, der nu kan se frem til at skulle spille pokalfinale.
Her kommer de til at stå over for vinderen af opgøret mellem Gençlerbirliği og Trabzonspor, der mødes i den anden semifinale den 13. maj.
30-årige Enis Bardhi nåede aldrig at få debut for Brøndbys førstehold, men var tilbage i 2013/2014-sæsonen en del af de blågules ungdomsafdeling.
Herefter røg han hurtigt videre til svensk og ungarsk fodbold, inden karrieren begyndte at tage fart efter skiftet til spanske Levante.
Derudover har han repræsenteret klubber som Levante, Bodrum og Trabzonspor.
Enis Bardhi er noteret for 81 kampe for det nordmakedonske landshold, hvor han aktuelt er anfører.


Konyaspor
Besiktas
Pokal
Nordmakedonien































