Super Lig -40-årige Atiba Hutchinson indstiller sin klubkarriere
Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix
2023-06-14 06:36:00
Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix

40-årige Atiba Hutchinson indstiller sin klubkarriere

Den tidligere FCK-spiller Atiba Hutchinson har spillet sin sidste kamp på klubplan og drømmer om at afslutte karrieren med et trofæ med Canada. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CONCACAF Nations League - semifinale

FT

PAN

0 - 2

CAN

Atiba Hutchinson er tæt på at have spillet sin sidste kamp som professionel fodboldspiller. 

Den 40-årige midtbanespiller spillede i FC København fra 2006 til 2010, inden han skiftede til PSV og senere Besiktas. 

Det blev til ti år i den tyrkiske storklub, men nu er han fortid, da han ikke forlænger sin aftale med Besiktas. 

I et interview med The Athletic fortæller han, at han stopper sin klubkarriere, men han håber at slutte karrieren med en sejr i CONCACAF Nations League med Canada. 

- Jeg er nydt hvert moment af karrieren. Det er lidt følelsesladet at være så tæt på afslutningen. Jeg er glad for alt, hvad jeg har udrettet med det her hold, og jeg håber, jeg kan slutte af med et trofæ. 

Hutchinson kom ikke på banen i sin sidste kamp for Besiktas, og det var han en smule ærgerlig over. 

- Jeg troede, jeg skulle spille. Besiktas vil slutte foran sine rivaler. Træneren valgte at stille med det hold, han ønskede. Jeg ville have elsket at have det sidste øjeblik, men det skete ikke. Jeg er stadig glad for den afslutning jeg fik i Besiktas, udtaler Hutchinson til The Athletic. 

Canada spiller natten til fredag semifinale i CONCACAF Nations League mod Panama. I en eventuel finale venter enten USA eller Mexico. 

Atiba Hutchinson nåede i sin tid at spille 189 kampe for FC København. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

CONCACAF Nations League - semifinale

FT

PAN

0 - 2

CAN

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce