






Jose Mourinho er igen, igen kommet i centrum i det tyrkiske.
Fenerbahce-bossen leverede nemlig et yderst bizart optrin i onsdagens opgør mod Istanbul-rivalerne fra Galatasaray.
Kort efter slutfløjt var portugiseren tydeligt frustreret over Fenerbahces 1-2-nederlag, men i stedet for at gemme frustrationerne til omklædningsrummet, lod han dem gå ud over Galatasarays cheftræner, Okan Buruk.
Helt konkret hev Mourinho sin trænerkollega i næsen, hvilket medførte et noget dramatisk fald fra Okan Buruks side.
Galatasaray-ledelsen har tidligere reageret på hændelsen, som de er i chok over. Nu sætter Fenerbahce også ord på optrinnet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jose Mourinho gik hen til dommerne for at give hånd, men blev mødt af provokerende fagter og udsagn fra Okan Buruk, der havde frækheden til at fortsætte det, da han var bag politiet.
- Mourinho rørte kortvarigt hans næse som et modsvar til provokationerne, hvorefter Okan Buruk smed sig til jorden på overdreven facon.
- Både hans provokerende ord og billederne af ham, der kaster sig ned på jorden, som om han var blevet skudt, er foreviget på video. Det var en del af hans planlagte og overdrevne provokation.
- Det er tydeligt, at Okan Buruk har fortsat sin tendens til at filme fra sin spillerkarriere i sit virke som træner, skriver Fenerbahce blandt andet i et længere skriv på X.
Se situationen i X-opslaget nedenfor.
🎥 Jose Mourinho be Okan Buruk arasında yaşananlarpic.twitter.com/i332ZSsm68
— Fanatik (@fanatikcomtr) April 2, 2025

Galatasaray
Fenerbahce
SüperLig


































